Close

Mad til Alle

Grennessminde er mad med økologisk guldmærke til alle

Mad til Alle – tilberedt af dygtige kokke og unge

På Grennessminde er vi glade for mad. Vi har de ypperste gartnere, kokke og bagere, fordi vi mener, at vores forhold til mad er vigtigt for vores forhold til alt andet. Men det, som virker allermest smittende ved vores kolleger, er deres sanselige forhold til mad, til kød, korn og grøntsager.

Vores køkken har Det Økologiske Guldmærke. Vi bestræber os på, at alle råvarerne i køkkenet er økologiske. Det er til stor glæde for os på Grennessminde og for vores mange samarbejdspartnere, som vi leverer mad til.

Det Nye Køkken
Vores køkken kalder vi Det Nye Køkken. Det gør vi fordi, vi ikke kun er økologiske, kun nordiske eller kun miljøbevidste. Vi favner mad fra alle lande, mad der skal være økologisk og bæredygtigt og mad, der skal være til at få råd til – også for vores unge.

Vi har lavet en kogebog der hedder Mad til Alle, som giver bud på retter med lækre ingredienser og som stadig kan holdes inden for et budget på kontanthjælp. Læs mere om kogebogen her.

Catering og mad ud af huset til virksomheder og private
Vi er vilde med at tage ud og inspirere vores omverden. Vi er med, når der er lokale arrangementer, vi er med, når der skal laves skolemad, og vi er med ved events.

Vi laver hver dag frokost til en række virksomheder og leverer gerne catering til jeres firmafest, reception, bryllup, runde fødselsdag eller lignende.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål, vil have et tilbud eller har en god idé.

Kontakt
Tlf: 43 99 04 70
Mail: info@gminde.dk


Det nye køkken i Go’ morgen Danmark
Vores chefkok Kasper Leander besøger ofte Go’ Morgen Danmark på TV2. Her er han sammen med tidligere elev, Fatima:

Se kasper og Fatima

Kontakt Grennessminde - 43990470 - info@gminde.dk