info@gminde.dk +45 4399 0470

Det Økologiske Gartneri

Et levende sted

Gartneribillede

Velkommen til vores skønne gartneri, butik og café. Vi tror på oplevelser for alle sanser. Besøg vores produktionsdrivhuse og se hvordan vi laver alt fra bunden – fra frøet til den spæde spire – sammen med vores elever.

I foråret kan man komme og købe sine sommerblomster, krydderurter og meget andet. På Marken og i drivhusene er der i sensommeren selvpluk af økologiske grøntsager. I drivhuset står alle vores rækker af tomatplanter og på marken findes kål, porrer, salater, selleri og meget andet.

Se programmet for 2016 sæsonen ved at klikke her.

En del af vores produktion går til eksterne samarbejdspartnere som fx EAT, der leverer skolemad i Storkøbenhavn.

På turen rundt på gartneriet kan man også kigge til vores grise, heste, høns og får.

Endelig er der vores hyggelige butik og café. I butikken finder du et udvalg af vores økologiske sommerblomster, krydderurter, grøntsagsplanter og godt grej til haven. Her sælger vi også blomsterstativer, olielamper, bålstativer og andet udstyr fra Smede-Fabrikken.

I caféen byder vi på lidt til den søde tand, kaffe, the m.v.

Det Økologiske Gartneri følger årstiderne – sommerblomster i foråret, grøntsager i sensommeren, julestue i julen. Så kig forbi og se hvad sæsonen tilbyder. Og følg også med på www.facebook.com/gartneri for at se de seneste nyheder.

engrossalg_gartneriside – Husk vi har en gros salg – læs mere her.


I sommeren 2016 har vi åbent:

Tirsdag – fredag: 11.00-15.00
Lørdag – søndag: 10.00-16.00


Vi åbner for sæsonen fredag d. 22. april
kl. 10.00-16.00 med et fint arrangement. Derefter
gælder alm. åbningstider.

Du kan betale med MobilePay, Dankort og kontanter.

Adresse:

Det Økologiske Gartneri
Snubbekorsvej 18
2630 Taastrup

Det Økologiske Gartneri ligger som bekendt på Snubbekorsvej – det lidt sære navn stammer fra et kors der blev sat i 1200 tallet. Hør eller læs om Snubbe korset og hvordan vejen fik sit lidt specielle navn:

http://www.dr.dk/arkivP1/danmarkkort/Udsendelser/2007/10/16160222.htm


Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Det Økologiske Gartneri har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive Det Økologiske Gartneris landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at Det Økologiske Gartneri har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.

EU